Faldstammerenovering med strømpeforing
Vi udfører faldstammerenovering for både private og erhverv
Faldstammerenovering med strømpeforing
Peter Meyer A/S er autoriseret til at renovere og rense faldstammer i boligforeninger, virksomheder og institutioner.
8 ud af 10 faldstammer, som er mere end 50 år gamle, er i risiko for sammenfald. Mange faldstammer i boligforeninger og boliger fra 1970’erne og 1980’erne er lige nu ved at nå endt levetid. Rustsår er et typisk tegn, på at jeres faldstammer bør renoveres. Rusten kommer inde fra røret og trænger ud igennem malingen. Utætheder eller revner i faldstammerne i de enkelte lejligheder kan indikere større udfordringer med foreningens resterende faldstammer.
Boligforeninger kan spare cirka 30-40 procent ved renovering af faldstammer med strømpeforing, hvor det ikke er nødvendigt at bryde gulvene op og fraflytte lejlighederne i længere perioder. Samtidig skåner det miljøet, fordi de gamle faldstammer levetidsforlænges og ikke skal sendes til skrot.
Hurtig og effektiv renovering af faldstammer
Ved faldstammerenovering i boligforeninger skal vi have adgang til faldstammen fra top til bund – på loftet og i kælderniveau. Vi har også brug adgang til de enkelte lejligheder for at kunne tilgå stikledningerne til lejlighedernes toilet og bad. Det er et større koordineringsopgave, og vi har gode erfaringer med at samarbejde tæt med bolig- eller ejerforeningen i denne fase af renoveringsprojektet.
Når vi renoverer faldstammer i en lejlighed, kan beboerne ikke benytte lejlighedens toilet og bad i 2-3 dage. I stedet kan foreningen leje bad- og toiletvogne, som placeres i gården. Vi renoverer ofte toilet- og køkkenfaldstammer skiftevis for at sikre mindst muligt gene for beboerne. Med vores metode til faldstammerenovering har beboerne altid adgang til rent drikkevand.
Renovering af nedløbssystemer
Nedløbssystemer til opsamling af regnvand fra tage er ofte indmurede i skjulte facader uden på bygninger eller inde i bygningen. Hvis taget er fladt, kan nedløbssystemet opsamle regnvand, som transporteres inde i bygningen i skjulte rør eller i en bærende søjle, hvor de er indmuret. Manglende vedligehold eller skader på rørene kan resultere i vand ned langs facader og vægge. Det øger risikoen for fugtskader, råd og skimmelsvamp.
Peter Meyer A/S har stor erfaring med renovering af nedløbssystemer på facader og inde i bygninger. Som autoriseret kloakmester er vi medlem af brancheforeningen Danske Kloakmestre. Du er sikret gennem foreningens Garantiordning, hvis vores kloakarbejde imod forventning skulle være mangelfuldt.
Kontakt os på tlf. 5656 2038 for mere information om faldstammerenovering, eller udfyld kontaktformularen og bliv ringet op.